Strategisk profil – vision, mission og værdier

Vi brænder for udvikling af mennesker og organisationer. Skjoet ønsker at være din foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med implementering af strategiske og organisatoriske forandringer.

Skjoet udfordrer ”business as usual”. Vi ønsker at være og forblive en mindre virksomhed med unikke og anderledes løsninger. Løsninger der udfordrer og skaber værdi for vores kunder, og altid er tilpasset den enkelte kundes behov og den konkrete opgave. På større opgaver arbejder vi netværksbaseret med brug af vores strategiske samarbejdspartnere i ind- og udland.

Vi arbejder med muligheder, har fokus på helheden og de menneskelige relationer. Vi arbejder med sammenhænge og processer og koblingen til forretningen og forretningsmæssig forståelse og udvikling. Metoden er procesfacilitering samt coaching og sparring med afsæt i styrker og ressourcer.

Værdierne i Skjoet

  • vi udvikler, vi er ambitiøse og vi drømmer stort – vort arbejde skal udvikle både vore kunders, vor egen og vort netværks faglighed, kompetencer og forretning. Vi har kant og er allergiske overfor alle former for middelmådighed
  • vi handler med integritet – der er sammenhæng mellem vores værdier, etik og metode og vores faglige praksis 
  • vi er fair – vi behandler vores relationer, på samme måde som vi selv gerne vil behandles
  • vi er socialt ansvarlige – vi har et interessefællesskab med andre mennesker, og vi opfører os som ansvarlige verdensborgere 
  • vi har hjertet med – vi tror på, at den succes Skjoet på meget kort tid har opnået skyldes vores passion og kvalitet. Vi brænder for det vi arbejder med. Det er vores hjerteblod, hvilket vi har valgt yderligere at understrege med farven i vores logo
  • vi elsker et godt grin ;-))

Vi støtter Læger uden Grænser (MSF), Amnesty International og AIDS-Fondet.

Vi arbejder pro bone cirka 10 procent af vores tid – blandt andre for NGO’s med en social profil og socialøkonomiske virksomheder. Har du forslag til, hvem eller hvordan vi kan bidrage yderligere, er du altid meget velkommen til at kontakte Michael Skjøt – e-mail ms@skjoet.net

 

Logo_MDN_Hjemmeside_Intranet

DI_ 2016-02-06_202032